Velkommen til

Fonzi vil jeg betegne som min første hund, tiltrods for Sabine (se min hundehistorie), vi fik ham da jeg var 13 år gammel. Fonzi og jeg gik på udstillinger og han elskede at vise sig frem, desværre blev han for stor. Fonzi var mit et og alt i teenageårene, altid villig til at lytte. Hans yndlingsplads var vindueskarmen, så han kunne holde øje med, hvad der foregik udenfor. Jeg besluttede at han ikke skulle opereres for brok og kastreres, da han var 12 år gammel. Min far og jeg fulgte ham til dyrlægen og jeg holdt ham til han krydsede broen.