|
Så var det tid til agility igen, det største denne aften skete dog faktisk ikke mens vi løb på agility banen, men i ventetiden. Første gang Tammy gøede da en af de andre hunde løb, bad jeg hende lægge sig. Da jeg to gange havde bedt hende lægge sig, valgte hun selv, enten at ligge ned eller have øjenkontakt med mig. Hun reagerede ikke engang da to hunde kom op at slås, det plejer ellers nok at kunne få politihunden frem i hende. Hun var så anderledes så en af de andre spurgte, hvad jeg havde gjort ved hende. Tænk hvis de øgede krav også kan få hende til at slappe mere af i den slags situationer, det ville da være skønt. Vi løb nogen rigtig fede og udfordrende baner, i den ene ende, løb vi en bane med tunnellen under A-brædtet. Det var en rigtig god bane med gode men løsbare udfordringer. Tammy reagerede rigtig fint på min styring og tog banen super flot. Hendes slalom indgange var også bare helt perfekte, så kan man jo kun være tilfreds. Den anden bane var spring kombinationer og første gang ville jeg være smart og bruge en back. Det viste sig at være en rigtig dårlig løsning og jeg måtte lærer af de andres måde at løbe banen på. Så syntes jeg til gengæld også at den gik fint. Jeg synes Tammy løber bedre og bedre, vores samarbejde, bliver mere flydende. Jeg glæder mig et eller andet sted til, at vi får tid til at komme ud i konkurrence. Det vil jo give en indikation på, om vi er blevet hurtigere og om vi kan klare banetiden. Der er dog desværre ikke planlagt noget indtil videre. Der er ikke weekender nok i min kalender *S*
|